Arrangementer

TIPPO

- din dagpleje i Tistrup

Arrangementer i TIPPO dagpleje


Forårs/sommerfest

Hvert år i maj måned afholdes der forårs/sommerfest i Hodde-Tistrup hallen. Arrangementet er for forældre, bedsteforældre, oldeforældre og søskende. Der vil være boller, kage samt kaffe/te.


Juletræsfest

Den første fredag i december måned afholdes der juletræsfest i Hodde-Tistrup hallen. Arrangementet starter kl 15.00 og er for forældre, bedsteforældre, oldeforældre og søskende. Der vil være boller, kage, kaffe/te samt slikposer til børnene. Julemanden kommer og danser med om juletræet.


Fotografering

Hvert år i oktober/november måned bliver børnene fotograferet. Der bliver taget portrætbilleder samt gruppebilleder.


Bondegårdstur

En gang om året tager børn og dagplejere på udflugt til en bondegård.


Fastelavn

En formiddag omkring fastelavn plejer TIPPO at slå katten af tønden på Tistrup plejehjem. Det er en stor fornøjelse for både børn og beboere.


Heldags legestue

Et par gange om året afholdes der heldags legestue i Hodde-Tistrup hallen. Børnene spiser, leger og sover til middag i hallen. Aflevering og afhentning foregår i hallen til normaltid.


Åben legestue

Omkring fem gange om året afholdes der åben legestue i Hodde-Tistrup hallen. Kommende forældre, mødregrupper og gæster er velkommen i hallen fra kl. 9-11. Der vil være boller samt kaffe/te og folk vil få mulighed for at møde dagplejerne og se børnene lege.